Det lykkedes Ole Madsen, at køre over sin fars tæer to gange med en gaffeltruck. Hans far havde en vane med at stille sig helt op ad trucken med fødderne ind under den, og så troede Ole, at hans far var gået, men det var han ikke.

Birger var ansat som truckfører på destruktionsanstalten Blaakilde Mølle. Han var en rigtig spasmager, og en gang havde han vandet træerne med brandslangen, da en anden truckfører kom forbi. Den anden fik en ordentlig tur med brandslangen og blev ret sur. Så havde de gået og mukket. Birger var sådan en, der godt ville mosle lidt med folk. En anden ansat, Ejnar, der kørte Esso-olie ud i gamle dage, kom til, og han var så "brølestærk som ind i helvede", og så var de gået i gang med at mosle lidt med ham med det resultat, at Ejnar tog Birger "i nakke og røv" og begravede ham i en stor bunke benmel. Det var kun fødderne, der stak ud. "Det så sat’me skægt ud".

Der var også en ansat på Blaakilde Mølle, der hed Svend Bille, og han sad en gang fast i elevatoren i den beskidte afdeling. Elevatoren transporterede ben og andet op. Oppe foroven gik et par fyre, der var lidt hårde i munden. De havde naturligvis mulighed for at trække den op med et spil, men de drillede ham lidt og sagde, at de nok skulle sige det til formanden i morgen tidlig eller lægge en seddel om, at han sad der i elevatoren, så formanden var klar over, hvor han var henne.

Der var en bygning på Blaakilde, som blev revet ned i Ole Madsens tid, og der blev ikke bevilget en kran, der var stor nok til at holde broen. De brugte en lastbilkran, der havde ved i den inderste del af broen. Under den anden side lagde de en dynge sand. Så skar de broen ned, så den landede i sandet. Svend Bang, "Guleroden", skulle hjælpe Ole, men han var "dumdristig som ind i helvede". Der gik et tykt elkabel fra el-tavlen og hele vejen over til "gæren". Han stillede sig op på en tank i 10 meters højde og gik i gang med at rykke i kablet, så Ole sagde, at han skulle tage den med ro og ikke komme til skade. Da de havde skåret broen ned i den side, hvor sandet var, skar de den over på midten med en skærebrænder. Den hang stadig fast i nogle grater. Ole var gået ind på loftet, og så tog Svend en forhammer og slog til broen, der faldt ned med et rabalder, så stort, at Svend fløj ind i sikkerhed hos Ole. Til slut skar de den sidste del af broen over i god ro og orden.

I gamle dage var det Blaakilde Mølle, der ejede Blåkildevej. Villy Jungberg ejede bådehuset længere ude. Så i en storm, var der et træ, der var væltet og lå tværs over vejen. Jungberg bankede på direktør Ussings dør og sagde, at han lige ville gøre opmærksom på, at der var væltet et træ, som lå på tværs over vejen. Ussing: "Tak for informationen, men jeg skal ikke til byen, så det kan få lov at ligge, til det bliver hverdag."

I Ussings tid kørte man i Ford på Blaakilde, for Ussing fik en ny Ford hvert tredje år kvit og frit, når blot han sørgede for, at alle lastbilerne på Blaakilde var Ford. Da Echardt kom begyndte de at køre Volvo, for han ville ikke køre Ford.

Ifølge Rygters Bureau var Ussing ved at blive smidt ud på et tidspunkt. Tømreren gik og byggede bådehus for Ussing, men da blev der ringet fra København: "Hvad fanden foregår der?"

En af dem, der ikke kunne fyres, havde været der i virkelig mange år som chauffør. Som barn tiggede Ole Madsen sig til ture med chaufførerne, så han har både hentet døde dyr og skudt syge dyr. Der var en gang, hvor chaufføren godt kunne hente det døde dyr, men da han så skulle af sted, stod der en stor hund og spærrede vejen for ham, så han ikke kunne komme hjem, før der kom nogen og lukkede ham ud.